sandvig.mariegaard.net

Jeg har lagt omkring 20 billeder fra Castro Urdiales og omegn på min flickr side. Håber du vil kigge forbi.

Efter 3 uger i det spanske var det i dag min første på kontoret. “Hvad er de første uger gået med?” - spørger du måske. Uge 1: Konference (ICM2006) + lejlighedssøgning, Uge 2+3: Sommerskole i Castro Urdiales.

Første dag var samtidigt også det første rigtige møde med Prof. Zuazua. Mandag var hans første dag på kontoret efter en lang sommer med ferie, den ene og den anden konference, sommerskole, forelæsninger og alt sådan noget. Det betød at der var *mange* ting han skulle ordne og svare på mandag. Så under vores “møde” der startede kl. 9:30, ringede først den ene tlf og så den anden, en kom en af døren med nogle ting der skulle underskrives, han smuttede lige et øjeblik for at ordne noget, en anden kom, flere underskrifter, flere telefoner, mails der lige skulle svares på. Vores “møde” var faktisk mest en pep-talk fra Zuazua om ideer og om hvordan alting hang sammen og nogle interessante historiske sammenhænge. Men på trods af ca. 100 afbrydelser på vores mere en 2,5 time lange “møde” formåede han hele tiden at samle tråden op som ingenting var hændt. Utroligt. Jeg havde næsten hver gang glemt hvor vi (han) kom fra. Konklusion: Zuazua kunne godt tænke sig at jeg kigger lidt på inverse problemer i relation til kontrol…

Og mit kontor? På sjette etage, for enden af en gang, sammen med 5 andre ph.d.-studerende og post.docs. Møblerne er slidt og halvsmadret. Der mangler nogle gulvplader, da noget af rummet tidligere tjente som gang. Men de andre er flinke: Keith er fra Skotland, men har været i Madrid i 2 år. Daniel, der er 33, er fra Mexico. Anna er lokal, eller det vil sige fra Sevilla. Chung, som også var med på sommerskolen, er fra Kina. Aurora, der også var med på sommerskolen, og lige som Chung og jeg arbejder med/for Zuazua, er fra Rumænien. Hun har dog, nu onsdag, endnu ikke været på kontoret. Hun sidder i stedet og arbejder i stilhed i biblioteket i stueetagen… måske en god idé?

Jeg har også mødt et par af de andre “unge” til frokost. En havlt russer/spanier med stort knaldrødt hår og en mærkelig russeraccent når han taler engelsk. Og et par ægte spaniere.

I går var sidste dag af CIMPA sommerskolen. Det var vidst også på tide. Efter mere end 40 timer med forelæsninger og en masse nyt og svært stof er man ved at være mæt og træt. Men i går sluttede vi altså. Sidste forelæsning var færdig kl. 12 og kort herefter tog jeg med 2 andre til Bilbao for at se Guggenheim Museet og lidt af den øvrige del af byen.

Bilbao er den største by i Baskerlandet. Det er en egentlig en stor beskidt industriby, men den har med held i slutningen af sidste århundrede relanceret sig som moderne, flot storby. En af de store investeringer var i den forbindelse det 100 millioner dyre Guggenheim Museum tegnet af Frank Gehry.

Der har siden foråret været en stor anlagt udstilling om Rusland - malere, tegnere og samlere fra Rusland. Den var virkelig god og det var i det hele taget en stor oplevelse at se museet som ligner et godt bud på det 21. århundredes arkitektur.

Da vi kom tilbage til hotellet om aftenen sad der et par andre fra sommerskolen i hotel-lobbyen og drak lidt vin. Vi sluttede os til dem selvom det var lidt af en dødsejler af en fest. En af dem der var her bulgareren Tihomir.

Tihomir er lidt af en joker. Han er en tynd, senet fyr med 2mm frisure, kraftige øjenbryn og mørke øjne. Han er ikke særligt god til engelsk, men snakker alligevel rimeligt meget med en tyk bulgarsk accent. Han taler mest i ultrakorte sætninger (1-3 ord) og hver anden gang han har sagt noget, flækker han i et stort lydløst grin. Meget underholdende. Han siger ting som “In Bulgaria… ” [pause] “very dangerous” hvorefter han åbner munden i stort lydløst grin. Når nogen af os andre siger noget, kunne han sige “it’s good” [tænk på den bulgarske accent] eller “it’s not possible” imens han enten ser grav-alvorlig-rusisk-mafia-agtig ud eller flækker i et grin. En af de andre hyppige er “why?…” ofte efterfulgt af “…why not” [+grin]. “It’s not possible” og “Bulgarian women…” [pause] “very dangerous”… håber at I kan forestille jer ham.

Efter vi havde siddet der lidt kom en ung spansk fyr ind i lobbyen ved 1-tiden. Han var godt beruset og broreren til en lokal pige der skal giftes i dag her på hotellet [faktisk sidder jeg skriver midt mellem 20-30 flotte, festklædte gæster]. Han havde også kun et begrænset engelsk til rådighed. Da han havde fattet, at Tihomir var fra Bulgarien begyndte han at remse bulgarske fodboldspillere op imens han fyrede jokes af (halvdelen ufrivilligt: “when I was children…”). Så fandt han ud af at jeg var fra Danmark og så flækkede han for alvor grin imens han prøvede at komme i tanke om navnet på den danske spiller han kendte. Så sagde han: “he’s like de seck” og så var han helt færdig. Vi fandt ud af at han mente Shrek (fra tegnefilmen) og så kunne jeg heller ikke lade være med at grine for så kunne jeg jo godt regne ud hvem der var, og efter endnu en tids grinen og gentagelsen af “Shrek” kom det da også frem at det var Graversen…

I dag har vi kørt lidt rundt i Baskerlandet langs kysten. Første rigtige stop var naturområdet ved San Juan de Gaztelugatxe, som jeg har fået anbefalet af Tom Høholt fra MAT. Jeg fik taget et hav af billeder. Her er et af dem:

Jeg droppede en forelæsning i dag. Det var alligevel al for svært og i en helt anden retning end det jeg laver. Vejret var strålende og jeg gik en tur mod centrum af Castro Urdiales. Jeg tog et par billeder ved den lille fiskerhavn.

Og af byens meget gamle kirke (som også kan ses øverst på ovenstående billede)…

I forbindelse med International Congress of Mathematicians (ICM 2006) i Madrid er der en masse såkaldte satelitkonferencer/sommerskoler i hele Spanien. En af dem “CIMPA School on Optimization and Control” fra 28/8 til 8/9 i Castro Urdiales, der er en ferie- og badeby i Nordspanien tæt ved Bilbao. Det er en 2-ugers sommerskole med 30 deltagere fra hele verden - eller det vil sige fra Kina, Vietnam, Cambodia, Iran (hele 6!), Egypten, Rumænien, Bulgarien, Rusland, Peru, Argentina, Chile, Frankrig, Spanien (kun 1) og Danmark (det er mig). En sådan mangfoldighed er meget interessant, men det giver også anledning til et hav af misforståelser, da ikke alle er lige skarpe til engelsk (eller spansk). Nogle er så hæmmet at det er en gåde for mig hvordan de kan få noget som helst ud af forelæsningerne, der alle er på engelsk. I øvrigt skulle jeg måske lige fortælle hvad “skolen” indeholder: I hver af de 2 uger er der 3 professorer med hver 7 timer til rådighed til forelæsninger til hver deres kursus. I anden uge er en af de tre forelæsere Prof. Enrique Zuazua som jeg er taget til Madrid for at besøge.

Ja, så lykkedes det minsandten: Vi har fundet en lejlighed og vi har endda underskrevet en lejekontrakt for september-december.

Den ligger i C/ Loreto y Chicote, 13, 4A; 28004 Madrid. Det er meget centralt og dejligt, men den er til gengæld også ret lille. Officielt 35 m2, men dem skal man vist lede længe efter.

Der er i disse dage International Congress of Mathematicians, ICM 2006, i Madrid (21/8-30/8). Det er en *stor* kongres for matematikere med ca. 4000 deltagere. Den er delt op i ‘plenary talks’, ’sectional talks’ fordelt på 20 sektioner, ’short communications’ med fodsoldaterne, samt en masse andet gøjl - blandt andet skal Fields Medaljen (en af de højeste anerkendelser en (<40 årig) matematiker kan få) og Gauss-prisen også uddeles her. Det er dog meget begrænset hvor meget jeg kan nå at se, da boligsøgningen har højeste priotet. Men jeg skal naturligvis have tid til at se Prof. Zuazua (som jeg er taget herned for at besøge), når han skal tale på torsdag.

Velkommen til denne min blog om “et forskningsophold i Madrid”. Jeg er som led i min ph.d.-uddannelse på et 4 måneders forskningsophold i Madrid fra 18. august til 21. december 2006.

Hvorfor Madrid? Indenfor mit område - ‘Controllability’ af uendeligt dimensionelle systemer, bølgeudbredelse og numerisk approksimation - er en af de absolut største professor Enrique Zuazua. Han er ansat ved Universidad Autónoma de Madrid, UAM, og derfor er jeg taget hertil. Her er jeg så i en slags mesterlære for forskere og hvis jeg er rigtigt god og får en god idé, kan det måske være at han og jeg kan skrive en artikel sammen (jeg ved godt det er optimistisk).

Lise har ofret sig (karriemæssigt forstås) og er taget med og heldigvis er det kommet til at passe meget godt med vikariatet på Gentofte Hospital der udløber i slutningen af September og graviditeten. Hun er taget med mig her den første uge for at holde lidt ferie og være med til at finde en lejlighed, inden hun skal tilbage for at færdiggøre vikariatet. Omkring 18. september kommer hun så atter til Madrid for at blive indtil vi sammen tager hjem i slutningen af december.

Jeg har lavet denne blog så du kan følge med i hvordan det går mig og Lise i vores lille spanske eventyr. Håber du vil læse med en gang i mellem…