Arkiv for kategorien ‘Meta’

Bloggen lever

torsdag, 2. oktober 2008

Jeg tænkte på at genoplive bloggen. Ved ikke rigtigt hvad den kommer til at indeholde, men here goes.

Sommerstilstand på sandvig.mariegaard.net

fredag, 20. juli 2007

Årets Roskilde Festival er for længst vel overstået. Det lykkedes mig, som det er sket næsten hver eneste festival, at komme hjem med en solid forkølelse, hvilket sammen med min 5 måneder gamle søn lagde tungt beslag på den efterfølgende uge. Nu er jeg imidlertid draget i sommerhus i Nordjylland og nyder livet. Alt sammen betyder det, at aktiviteten her på bloggen i juli måned ligger på et absolut minimum. Jeg regner med at vende stærkt tilbage til august, hvor jeg tænker at skrive en kort festival round-up. God sommer.

Velkommen til denne blog

mandag, 12. februar 2007

Så er jeg tilbage på bloggosfæren!

Et forskningsophold i Madrid

fredag, 18. august 2006

Velkommen til denne min blog om “et forskningsophold i Madrid”. Jeg er som led i min ph.d.-uddannelse på et 4 måneders forskningsophold i Madrid fra 18. august til 21. december 2006.

Hvorfor Madrid? Indenfor mit område - ‘Controllability’ af uendeligt dimensionelle systemer, bølgeudbredelse og numerisk approksimation - er en af de absolut største professor Enrique Zuazua. Han er ansat ved Universidad Autónoma de Madrid, UAM, og derfor er jeg taget hertil. Her er jeg så i en slags mesterlære for forskere og hvis jeg er rigtigt god og får en god idé, kan det måske være at han og jeg kan skrive en artikel sammen (jeg ved godt det er optimistisk).

Lise har ofret sig (karriemæssigt forstås) og er taget med og heldigvis er det kommet til at passe meget godt med vikariatet på Gentofte Hospital der udløber i slutningen af September og graviditeten. Hun er taget med mig her den første uge for at holde lidt ferie og være med til at finde en lejlighed, inden hun skal tilbage for at færdiggøre vikariatet. Omkring 18. september kommer hun så atter til Madrid for at blive indtil vi sammen tager hjem i slutningen af december.

Jeg har lavet denne blog så du kan følge med i hvordan det går mig og Lise i vores lille spanske eventyr. Håber du vil læse med en gang i mellem…