sandvig.mariegaard.net

I går var sidste dag af CIMPA sommerskolen. Det var vidst også på tide. Efter mere end 40 timer med forelæsninger og en masse nyt og svært stof er man ved at være mæt og træt. Men i går sluttede vi altså. Sidste forelæsning var færdig kl. 12 og kort herefter tog jeg med 2 andre til Bilbao for at se Guggenheim Museet og lidt af den øvrige del af byen.

Bilbao er den største by i Baskerlandet. Det er en egentlig en stor beskidt industriby, men den har med held i slutningen af sidste århundrede relanceret sig som moderne, flot storby. En af de store investeringer var i den forbindelse det 100 millioner dyre Guggenheim Museum tegnet af Frank Gehry.

Der har siden foråret været en stor anlagt udstilling om Rusland - malere, tegnere og samlere fra Rusland. Den var virkelig god og det var i det hele taget en stor oplevelse at se museet som ligner et godt bud på det 21. århundredes arkitektur.

Da vi kom tilbage til hotellet om aftenen sad der et par andre fra sommerskolen i hotel-lobbyen og drak lidt vin. Vi sluttede os til dem selvom det var lidt af en dødsejler af en fest. En af dem der var her bulgareren Tihomir.

Tihomir er lidt af en joker. Han er en tynd, senet fyr med 2mm frisure, kraftige øjenbryn og mørke øjne. Han er ikke særligt god til engelsk, men snakker alligevel rimeligt meget med en tyk bulgarsk accent. Han taler mest i ultrakorte sætninger (1-3 ord) og hver anden gang han har sagt noget, flækker han i et stort lydløst grin. Meget underholdende. Han siger ting som “In Bulgaria… ” [pause] “very dangerous” hvorefter han åbner munden i stort lydløst grin. Når nogen af os andre siger noget, kunne han sige “it’s good” [tænk på den bulgarske accent] eller “it’s not possible” imens han enten ser grav-alvorlig-rusisk-mafia-agtig ud eller flækker i et grin. En af de andre hyppige er “why?…” ofte efterfulgt af “…why not” [+grin]. “It’s not possible” og “Bulgarian women…” [pause] “very dangerous”… håber at I kan forestille jer ham.

Efter vi havde siddet der lidt kom en ung spansk fyr ind i lobbyen ved 1-tiden. Han var godt beruset og broreren til en lokal pige der skal giftes i dag her på hotellet [faktisk sidder jeg skriver midt mellem 20-30 flotte, festklædte gæster]. Han havde også kun et begrænset engelsk til rådighed. Da han havde fattet, at Tihomir var fra Bulgarien begyndte han at remse bulgarske fodboldspillere op imens han fyrede jokes af (halvdelen ufrivilligt: “when I was children…”). Så fandt han ud af at jeg var fra Danmark og så flækkede han for alvor grin imens han prøvede at komme i tanke om navnet på den danske spiller han kendte. Så sagde han: “he’s like de seck” og så var han helt færdig. Vi fandt ud af at han mente Shrek (fra tegnefilmen) og så kunne jeg heller ikke lade være med at grine for så kunne jeg jo godt regne ud hvem der var, og efter endnu en tids grinen og gentagelsen af “Shrek” kom det da også frem at det var Graversen…

I dag har vi kørt lidt rundt i Baskerlandet langs kysten. Første rigtige stop var naturområdet ved San Juan de Gaztelugatxe, som jeg har fået anbefalet af Tom Høholt fra MAT. Jeg fik taget et hav af billeder. Her er et af dem:

Jeg droppede en forelæsning i dag. Det var alligevel al for svært og i en helt anden retning end det jeg laver. Vejret var strålende og jeg gik en tur mod centrum af Castro Urdiales. Jeg tog et par billeder ved den lille fiskerhavn.

Og af byens meget gamle kirke (som også kan ses øverst på ovenstående billede)…

Ja, så lykkedes det minsandten: Vi har fundet en lejlighed og vi har endda underskrevet en lejekontrakt for september-december.

Den ligger i C/ Loreto y Chicote, 13, 4A; 28004 Madrid. Det er meget centralt og dejligt, men den er til gengæld også ret lille. Officielt 35 m2, men dem skal man vist lede længe efter.