sandvig.mariegaard.net

I går kom signaturen med kone og barn tilbage til København efter en lille uge i sommerhus det nordjyske, hvor vi blandt andet fik fejret navngivningen af min søn. Vi afholdt en lille brunch for familien i den førstfødtes ære til fejring af hans tilkomne navn, men hvordan er det ellers lige, man markerer en sådan særlig dag, når man ikke tror på guder? Vi havde overvejet, at plante et træ, men på en sommerhusgrund ved Vesterhavet er der ingen grogaranti på andet end hunderoser og græs, så det blev droppet. I sidste øjeblik - dagen inden - kom vi på, at vi kunne lave et farvet aftryk af hans fødder på en flise. Det foretagene syntes han faktisk ret godt om (selvom han ser lidt skeptisk ud på billedet herunder).

…Og jeg synes, det var en meningsfuld ceremoni - i hvert fald til sammenligning med Statkirkens dåbsritual, som jeg også var vidne til i weekenden. Jeg får myrekryb, når jeg ser og hører trosbekendelse, fader vor og alt det andet gas barnet udsættes for under en dåb. Og hele ideen om arvesynden, som vist (jeg er ikke ekspert) er central for dåben og de kristne i det hele taget, er dybt pervers. Min søn skal i hvert fald ikke, på andres initiativ, sovses ind i den slags organiseret overtro. Men ok, inden der går alt for meget fordømmelse i mig, så indrømmer jeg da gerne, at jeg forstå, hvorfor nogen ønsker at fejre deres nyfødte i en traditionsrig, fin ramme. Fred være med jer.

Ca. en uge efter fødslen er det almindeligt at få besøg af en sundhedsplejerske. Hun (for det er det jo for det meste) ser efter, om alt går, som det skal med den lille og vejer den. Vores sundhedsplejerske kunne fortælle, at Eskild (det skal han hedde) havde taget fint på - 250 gram på en uge - da hun var forbi i mandags. Hurra for det. Det holder også lidt hårdt med næsten konstant amning og ikke så få smerter i både det ene og andet for Lises vedkommende.

Efter et par dage på Hvidovre Hospital er Lise, den lille og jeg torsdag kommet hjem. En stor ros skal lyde til barselsafsnittet, hvor vi lå. Alle var så søde, vi kunne ligge på vores egen lille familiestue og så var det bare at ringe efter mad, når man var sulten. Fornemt.

Men det er virkeligt dejligt at være hjemme igen, selvom man selv må stå for madlavning, tøjvask og den slags.

Så er et særligt nyt menneske kommet til verden … min søn … født 19.02.2007, på billedet herunder kun 3 timer gammel

Lise er taget hjem til Danmark i forgårs, torsdag. Fremskyndet lidt af at det var lidt kedeligt at sidde hele dagen alene i lejligheden i Madrid, mens jeg var på arbejde. Så de sidste to uger er jeg alene, så nu er der ingen undskyldning for at arbejde full time. Dammit! Nej, det er sgu’ ok, og fra nu af bliver det 12-14 timers arbejde om dagen i et desperat forsøg på at få lavet lidt inden jeg tager hjem til Danmark 21/12.

Men for at det ikke skal være arbejde 100% af tiden, vil jeg de sidste dage skrive her på bloggen hver dag.

Nå ja, så var vi til ultralydsscanning her i Madrid i tirsdags. Det gik utroligt hurtigt (de havde travlt), men de nåede da lige at fortælle os at vi skal (99% sikkert) have en dreng. Så nu kan I godt begynde at sende navneforslag ind Alt så i øvrigt fint ud og både mor og baby har det godt.

I sidste uge og indtil i går tirsdag har Lise og jeg haft besøg af mine forældre. Vi fandt et fint lille hostal til dem på gaden ved siden af vores. Det var rart og gjorde, at de kunne komme op i vores lejlighed og spise morgenmad, efter jeg var taget på arbejde og Lise til spansk. Og ja, Lise er nemlig begyndt at gå til spansk på et formiddagshold her i byen. Det er fire timer om dagen og så hjem at terpe. Det er desværre lidt dyrt, men det er om at få gjort noget ved det, i mens man er her.

I lørdags tog vi alle fire til Segovia, som er en flot middelalderby omkring 100-120 km fra Madrid. Byen er især kendt for sin gamle romerske aquaduct fra år 80. Et imponerende bygningsværk der i dag 2000 år efter står, som om intet var hendt. Byen, hvis middelalder centrum helt er omgrænset af en gammel bymur, udmærker sig herudover ved en imponerende katedral for enden af den meget hyggelig Plaza Mayor og ved borgkomplekset Alcázar. Vejret var med os - 25 grader og sol fra en skyfri himmel.

Solen har ellers været fortrængt længe fra den ellers normalt ubestridte plads på himlen. I mere end 1,5 uge har det regnet næsten uafbrudt. Og meget. Det er helt uvant her på egnen, hvor man normalt ikke snakker om vejret (som man gør meget i Danmark), da det altid er godt. Den sidste halve uge af uvejret ramte uheldigvis sammen med mine forældres besøg. De er heldigvis ikke sådan at slå ud og det blev jo også godt igen, så jeg tror, de havde nogle gode dage her.

Lise er nu over halvvejs i graviditeten og for hver dag der går, bliver sparkene bag maveskindet kraftigere og kraftigere. Det er efterhånden nogle uger siden, Lise mærkede livet indeni første gang. Jeg mærkede et spark første gang, mens vi var på tur til Andalusien (som jeg stadig mangler at fortælle mere om, sorry). I går havde jeg igen hånden på Lises mave og sparkene er meget tydelige nu. Man kan virkelig mærke, at krabaten har fået flere krafter og han/hun er meget livlig. Indtil videre er der god plads til at lave kolbøtter og slå sig løs, og det kan Lise mærke både dag og nat.

Lise har været hjemme i Danmark for at få lavet en uge20-ultralydskanning. Den blev foretaget i går. Nogle af jer har sikkert været spændte på udfaldet. Vi var I hvert fald!

Heldigvis ser alt ud til at være, som det skal være efter den grundige skanning, hvor alt fra fingre til hjerteklapper bliver talt og gennemgået. Dog var det ikke muligt, at sige noget om kønnet, så den overraskelse har vi stadig til gode.

Så tager Lise til Danmark på forlænget weekend i dag. Jeg har sagt farvel til hende her til morgen inden jeg tog på arbejde, og om kort tid tager hun til lufthavnen. Lises mave er begyndt at vokse mere nu og på mandag er der da også gået 20 uger. Det er naturligvis også i den forbindelse, Lise tager på weekend til Danmark: på tirsdag venter en spændende ultralydsscanning, som gerne skulle fortælle os, at alt er som det skal være og måske også kønnet på vores kommende barn. Hun vil sikkert fortælle lidt om det, når hun er tilbage i Madrid.