Vesterbro Festival og Blue Bunny
Jeg skrev i sidste uge lidt om opvarmning til Roskilde. I dag og i morgen er der mulighed for seriøs opvarmning ved Vesterbro Festival, der bliver større og bedre for hvert år, der går. I år er der åbnet for bands fra provinsen ved siden af københavnerbandsne - og det bringer tælleren op på 80 (!) bands i år. Det er en halv Roskilde Festival. Og hvor Spot næsten har givet op overfor vækstlaget (som det så smukt hedder), så sker der virkelig noget på VF, hvis slogan da også lyder: “hør musikken før den rammer din radio”. Læs meget mere på vesterbrofestival.dk.
Blue Bunny er en helt ny musiktjeneste, som skal prøvekøres til Vesterbro Festival, inden den for alvor skal i brug på Roskilde Festival. Det er en mobil-service som groft sagt kombinerer Last.fm/pandora-ideer med tilstedeværelsestjenesten imity. Det kræver (vist nok) blot, at man har bluetooth på sin mobiltelefon. En pressemeddelse (03.06.2007) fra VF forklarer:
Ved hver scene vil der være opstillet bluetooth-antenner, som ”opdager” de publikummer, der har tilmeldt sig servicen. Festivalgængernes oplyste musik-præferencer og færden på festivlområdet registreres og på baggrund af dette genereres grundlag for, at den enkelte festivalgæst, modtager koncertanbefalinger på sin mobiltelefon.
Læs også på Blue Bunnys side, hvor man også kan tilmelde sig, og artiklen Blå kanin skal styre gæsterne på Roskilde Festival fra Politikens iByen.

16. juni 2007 kl. 11:27
Hej Jesper
Det var hyggeligt at møde dig på VF - håber vi ses igen i dag trods regnvejret. Version2 har også skrevet lidt om Blue Bunny:
http://www.version2.dk/artikel/2849
17. juni 2007 kl. 21:00
Hej Eva
Ja i lige måde - det var hyggeligt at mødes. Vi sås desværre ikke i går, da jeg også har en lille familie at passe
Jeg prøvede dog alligevel at sende en BlueBunny-text, selvom jeg ikke var til festival, men fik en fejlmeddelse, som jeg også har skrevet på http://www.imity.com/blog/2007/06/11/roskilde-project-in-the-news/ . Jeg glæder mig til at prøve igen på Roskilde Festivalen.
Og tak for linket til artiklen på Version2.
26. juni 2007 kl. 13:25
[…] på mobilen ud fra de koncerter du ser - en information den opfanger via Bluetooth. Jeg har tidligere skrevet lidt om denne tjeneste i forbindelse med Vesterbro Festival, hvor den blev prøvekørt. Politikens […]