Webkalendere med Google Kalender og last.fm
Måske har du allerede en Google Kalender? Hvis ikke, så vil jeg anbefale dig at oprette dig en. Til dette skal du bruge en Google-konto, som du allerede har hvis du har Gmail (som også anbefales). Alt sammen helt gratis, som Googles øvrige tjenester, som vi kan kigge på en anden gang.
Google Kalender har det sædvanlige “rene” Google-design er meget nemt at gå til (tjek eventuelt Google Calendar Tour). Du kan oprette en række personlige kalendere, som du har mulighed for at dele med venner (dit fodboldhold, gå-i-byen-venner, eller?) eller kollegaer, der også har Google Kalender, eller gøre dine kalendere offentlige, så alle kan se dem. Herudover kan du selv tilmelde dig alle de offentlige kalendere, du har lyst til. Og det er her last.fm kommer ind i billedet.
Last.fm er en meget populær web2.0-tjeneste, der lader dig dele informationen om det musik, du afspiller på computeren med de øvrige brugere. Ved at sammenligne profilerne for de forskellige brugere, kan last.fm anbefale dig musik, som du sikkert også vil synes om. Det er også muligt at fortælle last.fm hvilke koncerter, som man tager til og last.fm kan også anbefale koncerter udregnet udfra ens musikprofil. Brugerne skriver selv koncerterne ind under Events. Hver brugers tilmeldte og anbefalede koncerter findes på RSS og iCal-format. Sidstnævnte kan importeres til Google Kalender (under “Tilføj anden kalender” > “Webadresse for offentlig kalender”). De findes på:
* Anbefalede koncerter: http://ws.audioscrobbler.com/
1.0/user/[brugernavn]/eventsysrecs.ics
hvor du naturligvis indsætter dit brugernavn i stedet for [brugernavn]. I stedet for eventsysrecs.ics kan du også skrive events.ics (de koncerter du skal til) og friendevents.ics (de koncerter dine last.fm-venner skal til).
Herudover er det muligt at tilføje koncertkalenderen for specifikke spillesteder til sin Google Kalender, som her for Loppen:
webcal://ws.audioscrobbler.com/1.0/venue/8778781/events.ics
men det kræver stadig at “nogen” (dig?) har tilføjet koncerterne for det pågældende spillested - og det fedest, hvis det er gjort korrekt.


17. april 2007 kl. 13:20
Tak for det, så langt havde jeg ikke tænkt!
Nu vi er ved GCalendar og nu da dit foregående indlæg var om findvej.dk, så vil jeg da lige slå til lyd for kombinationen af de to. Min ven Morten har lavet et Greasemonkeyscript, der kobler de to sammen, hvilket jo er jættesmart.
!!! it out!
17. april 2007 kl. 13:41
GCalendar+findvej.dk - det var en god idé. Jeg har lige, igen i dag, siddet og bandet over GMaps manglende understøttelse for danske adresser. I Madrid var der intet problem med GMaps! (så det virker altså uden for USA).
Jeg har prøvet scriptet, men det vil ikke æde de fleste af de adresser, der kommer fra last.fm-kalenderen, hmmm, men det burde ikke være så svært at ændre…
17. april 2007 kl. 21:58
Jeg har opdateret Greasemonkeyscriptet så det nu kan spise f.eks. Store Vega, men dog ikke Loppen…
18. april 2007 kl. 09:36
Det må jeg nok sige. Super! Man kunne snildt forestille sig et hav af lignende scripts til andre sites. Det kunne være, jeg skulle prøve at kigge lidt på hvordan sådanne scripts skrues sammen. Men Google Maps *må* da også snart understøtte danske adresser.
28. oktober 2008 kl. 22:06
Thanks for writing this.