Og der sparkes…
Lise er nu over halvvejs i graviditeten og for hver dag der går, bliver sparkene bag maveskindet kraftigere og kraftigere. Det er efterhånden nogle uger siden, Lise mærkede livet indeni første gang. Jeg mærkede et spark første gang, mens vi var på tur til Andalusien (som jeg stadig mangler at fortælle mere om, sorry). I går havde jeg igen hånden på Lises mave og sparkene er meget tydelige nu. Man kan virkelig mærke, at krabaten har fået flere krafter og han/hun er meget livlig. Indtil videre er der god plads til at lave kolbøtter og slå sig løs, og det kan Lise mærke både dag og nat.
24. oktober 2006 kl. 19:13
Sejt! Tillykke med det begge to - det er meget sjovt at se. I skulle se Dagmars mave - det et ren Alien set udefra - maveskindet buler ud og ind som bolledej. Helt vildt. Det lyder også som om, I har det rigtig fint dernede - gid det var mig. Mit udlandsophold er gået lidt i spas, så jeg ved ikke lige hvornår, det kan blive. Indtil da må jeg vel blot følge med i jeres eventyr ved at læse denne fantastiske blog og glo på billeder. Hygge.
P.S. Herhjemme er det allerede blevet kulsort fra om eftermiddagen, så folk er begyndt at blive mugne. Æv.
26. oktober 2006 kl. 14:52
@Ebbe
Ja, det er sgu’ lidt vildt. Håber ellers jeres ‘alien’ har det godt. Den er vel snart klar til at komme ud? Og gider Dagmar slæbe rundt på maven mere? Og angående udlandsopholdet så må du jo bare holde en lang barsel i stedet. Så går der lidt tid - sikkert lige nok til at det løser sig af sig selv