Gud med ind i biologi i friskoler!

Så er fand’me sket! Dr.dk skrev i går aftes (nyhed fra Nyhedsavisen), dr.dk/…/2006/10/15/231536.htm, at 36 kristne friskoler fremover, ved siden af Darwins evolutionsteori, skal undervise i “en forklaring, som ikke udelukker Gud”. Det er forrykt! Vi har længe kunne ryste på hovederne (og i bukserne) af amerikanerne, at de kunne finde på at undervise i Intelligent Design. Men jeg tror ikke, at mange troede, at det var noget der kunne skabe genklang i Danmark. Der skrives videre:

- Vi fortæller om biologi ud fra en kristen forståelse. I læseplanen har vi skrevet ind, at udviklingslæren blot er en af flere teorier, siger foreningens formand Ingvard Christensen.

Forrykt!

9 kommentarer til “Gud med ind i biologi i friskoler!”

  1. Jacob Berg siger:

    Hmmm. Som du så rigtigt skriver Jesper, er galskaben kommet til lille Danmark, og det må alle med blot den mindste fornuft tage kraftig afstand fra. Nej tak til kristen fundamentalisme - eller rettere sagt - nej tak til kristendom i det hele taget.

    Man har (af sikkert gode grunde) haft de muslimske friskoler under lup - mon ikke tiden nu er inde til også at kigge de kristne efter i sømmene?

  2. Ebbe Elsborg siger:

    Det må være rimeligt at underlægge de kristne de samme restriktioner (på undervisning) som alle andre religiøse grupper. Det er, som I siger, helt forrykt at blande biologi og kristendom sammen (i skolen). De skulle skamme sig.

  3. Kristian siger:

    Læste meget apros pos ovenstående ganske alarmerende nyheder, at den polske viceundervisningsminister (sådan en har de åbenbart), gerne så Darwin helt skrevet ud af undervisningen i de polske folkeskoler. Men på den anden side er dette jo også Polen, der ledes af de vist mere berygtede end berømte Kaczynskitvillinger (Lech er præsident og han var skam ikke sen til at udpege brormand Jaroslaw til ministerpræsident…).Begge tilhører i øvrigt det ganske nationalistiske ‘Lov- og Retfærdighedspartiet’, der bla. har udmærket sig ved at tale varmt for indførelse af dødsstraf…

  4. René siger:

    Skræmmende at en gammel fabel skal bruges som undervisning i et af de fag, hvor vores (videnskabelige) viden er størst!

    Alle religioner bør have samme status - også i forbindelse med biologi. Ligesom Berg og Jacob er jeg mere end enig i, at kristendom og islam er nogle rigtig dumme forklaringsmodeller på biologisk udviklingshistorie. Det samme er alle andre religioner.

    Adskil dog religioners forklaringsmodeller fra videnskaberne, tak. Videnskaberne kan ikke forklare religion (af åbenlyse, rationelle årsager) og religion kan så absolut ikke forklare videnskaberne.

    Christ! (… får jeg næsten lyst til at udbryde)

  5. Niels T. siger:

    Jeg sidder i USA og som du siger er de “længere fremme” herovre. Hvis ikke du kender the Church of the Flying Spaghetti Monster er her et rigtigt godt link:
    http://www.venganza.org/

  6. Jesper siger:

    Tak for kommentarene.

    Og tak til Niels T for linket til ‘Church of the Flying Spaghetti Monster’ - og nej jeg kendte den ikke. Det er god stil! Det kunne være man skulle investere i en t-shirt…

    Hos ‘Flying Spaghetti Monster’ argumenteres der fuldstændigt ligesom blandt Intelligent Design-folk. Fra sitet:

    You may be interested to know that global warming, earthquakes, hurricanes, and other natural disasters are a direct effect of the shrinking numbers of Pirates since the 1800s. For your interest, I have included a graph of the approximate number of pirates versus the average global temperature over the last 200 years. As you can see, there is a statistically significant inverse relationship between pirates and global temperature.

  7. Jesper siger:

    Lidt mærkeligt! 15 minutter efter du, Niels, skriver om FSM her, får jeg en mail fra maillisten “[danskeateister]” med samme anbefaling om at tjekke hjemmesiden http://www.venganza.org ! Gad vide… mon det er… (gisp!) guddommelig indgriben fra the Spaghetti Monster himself?

  8. Jesper siger:

    Og i øvrigt… er det mest uhyggelige ved hele nyheden om gud-i-biologi-i-danske-friskoler, som Jakob påpegede i en mail, at det ikke skaber mere opmærksomhed i medierne. Ingen forside historier her, men de fleste danskere tænker vel: “nå, ja, Darwin og gud - det er vel meget rimeligt” eller hvad?

    Der har dog været en smule respons i dagens aviser:

    a) Berlingske Tidende 17/10-06, 2 sekt, magasin, side 15: “Groft sagt -Helligbølgen ruller”.
    b) Politiken 17/10-06, indland, side 2: “Kristne friskoler: Gud mod Darwin i biologitimen”.
    c) Kristeligt Dagblad 17/10-06, side 4: “Biskop advarer kristne friskoler”.

    Men måske er det ikke en rigtig nyhed? På BioZoom skriver Steen Gammeltoft, Overlæge, professor, dr.med. i april 2002:

    I Danmark vinder kreationismen også frem. Kristne friskoler underviser eleverne i skabelsen som en videnskabelig teori for livets opståen på linie med evolutionslæren. I islamiske friskoler undervises i biologi efter koranen, hvor Gud optræder som verdens skaber.

    [fra http://www.biokemi.org/biozoom/2002_4/bz_0402a.htm ]

  9. Jesper siger:

    @ Kristian - om Darwins trange kaar i Polen.

    Dr.dk skriver 14/10:

    Darwins evolutionsteori er fuld af løgn, og der bør ikke undervises i den.

    Det siger Polens viceundervisningsminister, Miroslaw Orzechowski.

    - Evolutionsteorien er en løgn, en fejl, der er blevet legaliseret som en fælles sandhed, siger Orzechowski til avisen Gazeta Wyborcza.

    - Vi fjerner ikke Darwins teori fra skolebøgerne, men vi bør starte en diskussion af det, fortsætter ministeren.

    Han mener, at teorien er “en mat idé fra en gammel ateist, der måske fandt på den, fordi han var vegetar”. Han er medlem af det katolsk-nationalistiske parti De Polske Familiers Liga.

    Det er ligegodt haarrejsende!

Skriv en kommentar